Praktikvejlederens primære opgave i læreruddannelsen. – Et Mixed-methods studie blandt lærerstuderende på Færøerne The Primary Role of the Internship Supervisor in Teacher Education. – A Mixed-Methods Study Among Student Teachers in the Faroe Islands
##plugins.themes.bootstrap3.article.main##
##plugins.themes.bootstrap3.article.sidebar##
Abstract
This study focuses on the role of the internship supervisor in Faroese teacher education. On paper, the supervisor is both a primary school teacher and a teacher educator making this dual task problematic. In order to get a nuanced insight into the supervisor's primary contribution to teacher training, we supplemented an extensive questionnaire survey (n=2823) among Nordic student teachers in 2019/2020 and 2021/2022 with in-depth interviews with five Faroese student teachers in their final year of study. The mixed method study shows that the internship supervisor task is not well defined, but that most Faroese supervisors position themselves as primary school teachers, who use most of the supervision time to observe, evaluate and guide the students in relation to their teaching and classroom management competence. The task of building a bridge between the university discourse/primary school discourse and theory/practice is far less visible. The study also showed that Faroese student teachers do not expect theory/practice linkages to be part of internship supervisors' area of responsibility and expertise.
ÚRDRAG: Kanningin varpar ljós á tann leiklut, ið starvslæruvegleiðarin hevur í føroysku læraraútbúgvingini. Á pappírinum er starvslæruvegleiðarin bæði ein fólkaskúlalærari og ein læraraskúlalærari, og henda dupult-uppgáva er ikki einføld at útinna. Fyri at fáa neyvt innlit í ta uppgávu, ið starvslæruvegleiðarin loysir í samlaðu læraraútbúgvingini, hava vit tvinnað eina stóra spurnablaðakanning (n=2823), ið var framd millum læraralesandi í øllum norðurlondum í 2019/2020 og 2021/2022, saman við eini viðtalskanning, har fimm føroysk læraralesandi á fjórða árgangi tóku lut. Kanningin vísti, at starvslæruvegleiðarauppgávan er ikki neyvt lýst, men at ein meiriluti av vegleiðarunum fata seg sum fólkaskúlalærarar, hvørs uppgáva er at eygleiða og eftirmeta tann læraralesandi, og at geva honum ráð í mun til undirvísing og floksleiðslu. Kanningin vísti harumframt, at starvslæruvegleiðarar sum heild nýta avmarkaða orku at vísa tí lesandi á sambandið millum ávikavist ástøði/praksis og læraraútbúgving/fólkaskúla. Læraralesandi sýnast heldur ikki at hava ta fatan, at starvslæruvegleiðarar hava skyldu at gera sambandið millum akademiskan lestur øðrumegin og gerandisdagin í skúlanum hinumegin til eitt umráðandi og afturvendandi kjakevni í starvslærutíðini.
ABSTRAKT: Denne undersøgelse sætter fokus på praktikvejlederens rolle i den færøske læreruddannelse. På papiret er vejlederen både en folkeskolelærer og en læreruddanner – og denne dobbeltopgave er ikke uproblematisk. For at få et nuanceret blik på praktikvejlederens primære bidrag i den samlede læreruddannelse, har vi suppleret en omfattende spørgeskemaundersøgelse (n=2823), som blev foretaget blandt nordiske lærerstuderende i 2019/2020 og 2021/2022, med dybdegående interviews med fem færøske lærerstuderende på sidste studieårgang. Undersøgelsen viser, at praktikvejlederopgaven er ikke veldefineret, men at de fleste færøske vejledere positionerer sig som folkeskolelærere, som anvender det meste af vejledningstiden på at observere, evaluere og guide studenterne i forhold til deres undervisnings- og klasseledelseskompetence, mens opgaven at bygge bro mellem henholdsvis universitetsdiskursen/folkeskolediskursen og teori/praksis er langt mindre synlig. Undersøgelsen viser derudover, at færøske lærerstuderende har ikke nogen forventning om, at tydeliggørelsen af teori/praksis-sammenhængen skal høre til praktikvejlederes ansvars- og ekspertiseområde.
##plugins.themes.bootstrap3.article.details##
Teacher education, internship, internship supervision, internship supervisors, student teachers, theory/practice, university discourse, primary school discourse, Læreruddannelse, praktik, praktikvejledning, praktikvejledere, lærerstuderende, teori/praksis, universitetsdiskursen, folkeskolediskursen
Baeten, M. & Simons, M. (2016). Innovative Field Experiences in Teacher Education: Student-Teachers and Mentors as Partners. Teaching International Journal of Teaching and Learning in Higher Education. 28(1), 38-51. https://eric.ed.gov/?id=EJ1106337
Berger, R. (2015). Now I see it, now I don’t: Researcher’s position and reflexivity in qualitative research. Qualitative Research, 15(2), 219–234. https://doi.org/10.1177/1468794112468475
Biggs, J. & Tang, C. (2009). Teaching for Quality Learning at University. Fourth Edition. McGraw-Hill Education. Berkshire. England.
Boolsen, Merete Watt (2008). Spørgeskemaundersøgelser – fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. København: Hans Reitzels Forlag.
Burr, V. (1995). An introduction to social constructionism. London. Routledge.
Clarke, A., Triggs, V., & Nielsen, W. (2014). Cooperating teacher participation in teacher education: A review of the literature. Review of Educational Research, 84(2), 163–202. https://journals.sagepub.com/doi/epub/10.3102/0034654313499618
Darling-Hammond, L. (2006). Constructing 21st-Century Teacher Education. Journal of Teacher Education, 57(3), 300-314 https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0022487105285962
Darling-Hammond. L. (2006a). Powerful Teacher Education – Lessons from Exemplary Programs. Jossey-Bass. San Francisco.
DAMVAD (2020). Kortlægning af internationale erfaringer med at sikre kvalitet på grundskoleområdet - En komparativ undersøgelse af Sverige, Norge, Finland, Estland, Holland, Skotland og den tyske delstat, Hessen. DAMVAD Analytics. Stockholm. https://www.folkeskolen.dk/files/archive/_/9/6/kortlaegning-af-internationale-erfaringer-med-at-sikre-kvalitet-paa-grundskoleomraadet.pdf
Elstad, E. (2020): Lærerutdanninger i nordiske land. I E. Elstad (Red.), Lærerutdanning i nordiske land (s. 17-66). Oslo: Universitetsforlaget.
Elstad, E., Harryson, H., Christophersen, K-A. & Turmo, A., (2023): Antecedents of Faroese student teachers’ citizenship behaviour: A study of empirical relationships. In: Nordic Journal of Comparative and International Education. Vol. 7, Nr. 3, p. 1-16 (16 p). https://pure.fo/ws/portalfiles/portal/41834270/Elstad_et_al_View_of_Antecedents_to_Faroese_student_teachers_citizenship_behaviour.pdf
Elstad, E., Christophersen, KA. & Turmo, A. (2020): Nordiske lærerstudenters tidsbruk i studiet. I E. Elstad (Red.), Lærerutdanning i nordiske land (s. 210-220). Oslo: Universitetsforlaget.
Elstad, E., Christophersen, KA. & Turmo, A. (2020a): Nordiske lærerstudenters vurderinger av pedagogikk, fagdidaktikk og praksisopplæring. I E. Elstad (Red.), Lærerutdanning i nordiske land (s. 197-209). Oslo: Universitetsforlaget.
Elstad, E., Harryson, H., Turmo, A. & Christophersen, K-A. (2023b): Motivational antecendents of student teachers´ time-on-task. Teacher Education Advancement Network Journal. Vol. 1. p. 162-173 (12 p). https://pure.fo/ws/portalfiles/portal/41834215/Elstad_et_al_View_of_Motivational_antecedents_of_Faroese_student_teachers_time-on-task.pdf
Elstad, E., Harryson, H., Christophersen, K-A. & Turmo, A., (2023a): Relationships between campus experiences, practice experiences, long-term motivation and turnover intentions among Faroese student teachers. Fróðskaparrit 69, p. 17-37 (21 p). https://pure.fo/ws/portalfiles/portal/41838156/Elstad_et_al_Relationships_between_campus.pdf
Feiman-Nemser, S. (2008). Teacher learning: how do teacher learn to teach? I M. Cochran-Smith, S. Feiman-Nemser & J. McIntyre & K. E. Demers (Red.), Handbook of Research on Teacher Education. – Enduring Questions in Changing Contexts (3. udg.) (s. 697-706). London: Routledge.
Foley, M., Bugge, E., D’Amelio, M. A., Neslíð, K., Nicolau, M., & Rasch-Christensen, A. (2022). External review of the University of the Faroe Islands, September 2021– October 2022: Report of the international review team. The Faroe Islands Ministry of Foreign Affairs and Culture. 2022.12 External review of the university of the faroe islands september 2021 – october 2022.pdf (lms.fo)
Frederiksen, M. (2015). Mixed methods-forskning. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (Red.). Kvalitavite metoder. En grundbog. 2. udg.. Hans Reitzels Forlag.
Freidson, E. (2001). Professionalism. The third logic. Cambridge: Polity Press.
Grossman, P., Hammernessa, K. & McDonald, M. (2009). Redefining teaching, re-imagining teacher education. Teachers and Teaching: theory and practice. 15(2), 273-289. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13540600902875340
Guillemin, M. & Gillam, L. (2004). Ethics, Reflexitivity and "ethcally importan moments" in research. Qualitative Inquiry, s. 261-280.
Haastrup, L., Hasse, C., Jensen, T. P., Knudsen, L. E. D. Fibæk Laursen, P & Nielsen, T. K. (2013). Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne Sammenfattende rapport. KORA. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. https://www.vive.dk/media/pure/yze0jpxk/2049673
Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder – en grundbog (s. 121-136). København: Hans Reitzels Forlag.
Harryson, H. (2023). Árligt eftirlit við læraraútbúgvingini 2022/2023. Námsvísindadeildin, Fróðskaparsetur Føroya.
Harryson, H. (2018). Den pædagogiske diskurs i læreruddannelsen – formål, indhold og undervisningsmetoder. PhD-afhandling. Aarhus universitet & Fróðskaparsetur Føroya. https://ebooks.au.dk/aul/catalog/download/282/197/848-3?inline=1
Harryson, H. (2022). Ársfrágreiðing. Læraraútbúgvingin 2021/2022. Námsvísindadeildin. Fróðskaparsetur Føroya.
Harryson, H. (2023a). Læraraútbúgvingin 2022/2023. Skjalasavn. Námsvísindadeildin. Fróðskaparsetur Føroya.
Harryson, H. (2023b). Teacher Education in the Faroe Island. I E. Elstad (Red.), Teacher Education in the Nordic Region. Challenges and Opportunities (s. 225-250). Springer. https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-26051-3_9
Hattie, J. (2009). Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge.
Haugan, J. A. (2011). A systematic review of research regarding Norwegian general teacher education 2000-2010. Nordic Studies in Education, 31(4), 229-244. https://www.idunn.no/doi/epdf/10.18261/ISSN1891-5949-2011-04-01
Hayfield, E. (2022). Ethics in small island research: Reflexively navigating multiple relations. SHIMA 16(2), 233-249. https://pure.fo/ws/portalfiles/portal/29286458/Ethis_in_small_island_research_Reflexively_navigating_multiple_relations.pdf
Holm, Martin (19979). Føroya Læraraskúli 1870-1970. Føroya Læraraskúli.
Hopmann, S. (2006). Læreruddannelsen i Norden – et internationalt perspektiv. I K. Skagen (Red.), Læreruddannelsen i Norden (s. 109-136). København: Unge Pædagoger
Horsburgh, D. (2003). Evaluation of qualitative research. Journal of Clinical Nursing 12(2), 307–312. https://europepmc.org/article/med/12603565
Kristensen, S. (2015). Kvalitative arbejdsredskaber. I S. Brinkmann & L. Tanggard (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog (s. 481-496). København: Hans Reitzels Forlag.
Laclau, E. & Mouffe, C. (1985/2014). Hegemony and socialist strategy towards a radical democratic politics. London: VERSO.
Laursen. P. F. (2011). Teori og praksis. I H. J. Kristensen & P. F. Laursen (Red.), Gyldendals pædagogik håndbog. – Otte tilgange til pædagogik (s. 568-585). København: Gyldendals Lærerbibliotek.
Lillejord, S. & Børte, K. (2017). Lærerutdanning som profesjonsutdanning – forutsetninger og prinsipper fra forskning. Et kunnskapsgrunnlag. Olso: Kunnskapssenter for utdanning. https://www.forskningsradet.no/siteassets/publikasjoner/1254024710432.pdf
Mason, J. 2002): Qualitative Researching. 2nd edition. Los Angeles, London & New Delhi: SAGE.
Michelet, S. & Thomas, E. (2019). Kvalifisering for læreres yrkepraksis. – Casebasert dialogseminar som strategi for å løfte grunnskolens klasserom inn i teoriundervisningen. I K. E. Thorsen & S. Michelet, S. (Red.), Teoretiske og praktiske kunnskaper i lærerkvalifisering – sammenhænger og spenninger (s. 241-267). Oslo: Universitetsforlaget.
Miller, J. & Glassner, B. (2004). The “inside” and the “outside”. Finding realities in interviews. I D. Silverman (Red.), Qualitative research. Theory, Method and Practice (s. 125-139). London: SAGE.
Munthe, E., Ruud, E. Malmo & Svensen, K.A. (2020). Praksisopplæring i lærerutdanninger i Norge. En forskningsoversikt. Kunnskapssenter for utdanning. Universitetet i Stavanger. https://www.uhr.no/_f/p1/i21fc0a66-ba82-4470-bb1f-47aab50b0602/rapport-ksu-praksisopplaring-2020.pdf
Námsvísindadeildin (2022). Námsskipan fyri útbúgvingina til fólkaskúlalærara. Fróðskaparsetur Føroya. Námsvísindadeildin.
Nielsen, Pauli (1998). Læraraskúlin. Skúlasøgan. Í: Dahl, Árni (red.). Føroya lærarafelag 100 ár. 1898-1998 (s. 132-148). Tórshavn: Bókadeild Føroya Lærarafelags.
Nielsen, Pauli (2008). Námsfrøðin, maktin og mentanarligi samleikin. I: Bjarnadóttir, Ragnhildur et. al (Red.), Læraralív sum norðurlendsk lesandi síggja tað. Tórshavn: Forlagið Ítriv.
Nikander, P. (2008). Constructionism and discourse analysis. I J. Holsten & J. Gubrium (Red), Handbook of Constructionistist Research (s. 413-428). New York: The Guilford Press.
Nikander, P. (2012). Interviews as discourse data. I J. Gubrium, Holstein, J., Marvasti, A. & McKinney K (Red), The SAGE handbook of interview research (s. 397-413). London: SAGE.
Nilssen, V. (2010). Encouraging the habit of seeing in student teaching. Teaching and Teacher Education, 26(3), 591-598. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0742051X09001735
Ohnstad, F. O. & Munthe, E. (2010). Veiledet praksisopplæring og lærerstudenters kvalifisering. I: Haug, P. (Red.), Kvalifisering til læraryrket (s. 140-168). Oslo: Abstrakt Forlag.
Poulsen, F., Holm, E., Reinert, I. H., Jensen, J. & Reinert, N. (2024). Eftirmeting av læraraútbúgvingini. – Lærararaútbúgvingin í samtíðar og framtíðarhøpi: Læraraútbúgvingin og læraraútbúgvingarprofilurin í einum spenningsfelti millum praksisøkið og setursøkið. Fróðskaparsetur Føroya. https://setur.cdn.fo/savn/gz2dhcav/frágreiðing-eftirmeting-av-laeraraútbúgvingini-2024.pdf?s=jO5GCE21X-1u1zURFyeCFEGNoH8
Rasmussen, J. (2006). Læreruddannelsen i Danmark – aktuelle reformer. I K. Skagen (Red.), Læreruddannelsen i Norden 11-32). København: Unge Pædagoger.
Rasmussen, Jens (2008). Trepartssamtalen. Unge pædagoger. Nr. 3, 2008 (s. 29 – 40).
Reynolds. R., Howley, P., Southgate, E. & Brown, J. (2016). Just add hours? An assessment of pre-service teachers´ perception of the value of professional experience in attaining teacher competencies. Asia-Pacific Journal of Teacher Education 44(5), 455-469. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/1359866X.2015.1086971
Simonsen, D. G. (1996). Som et stykke vådt sæbe mellem fedtede fingre: Køn og poststrukturelle strategier. Kvinder, Køn & Forskning, 3, 29-50.
Skagen, K. (2006). Norsk allmennlærerutdannelse i forandring. I K. Skagen (Red.), Læreruddannelsen i Norden (s. 71-90). København: Unge Pædagoger.
Skagen, K. (2010). Teori og praksisopplæring i lærerkvalifisering. I P. Haug (Red.), Kvalifisering til læraryrket (s. 118-139). Oslo: Abstrakt Forlag.
Smeby, J. C. (2010). Studiekvalitet, praksiskvalitet og yrkesrelevans. I P. Haug (Red.), Kvalifisering til læraryrket (s. 98-117). Oslo: Abstrakt Forlag.
Starvslæruhondbókin – Læraraútbúgvingin 2022/2023 (2022). Námsvísindadeildin. Fróðskaparsetur Føroya.
Staunæs, D., Bjerg, H., Ulskjær, M. & Olesen, K. G. (2021). Datasans. Etisk skole- og uddannelsesledelse med data. Nyt fra samfundsvidenskaberne.
Søderberg, A. M. (2005). Konstruktion af identitet og mening i en organisatorisk forandringsproces. I S. Kjærbeck (Red.), Historiefortælling i praktisk kommunikation (s. 53-77). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Teasdale, T. & Svendsen, H. (2005). Spørgeskemaer. I Jensen, T. B. & Christensen, G. (Red.). Psykologiske & pædagogiske metoder. (s. 57-66). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Thorsen, K. E. (2016). Practice teachers’ role in teacher education–individual practices across educational curricula. Acta Didactica Norge, 10(2), 179-192. https://journals.uio.no/adno/article/view/2417/2464
Trier, M. B. (2023). Uddannede praktikvejledere: Lærere halter efter andre uddannelser. Folkeskolen. https://www.folkeskolen.dk/efteruddannelse-praktik/uddannede-praktikvejledere-laerere-halter-efter-andre-uddannelser/4725814
Ulvik, M. & Smith, K. (2011). What characterises a good practicum in teacher education? Education Inquiry, 2(3), 517-536. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.3402/edui.v2i3.21997
Weisdorf, A. K. (2020): Læreruddannelsen i globalt perspektiv: Et komparativt studie af læreruddannelsen i Danmark, England, Finland, Holland, New Zealand, Norge, Ontario, Singapore, Sverige og Tyskland. Læreruddannelsen i globalt perspektiv. København: Danske Professionshøjskoler. https://danskeprofessionshøjskoler.dk/wp-content/uploads/2022/01/Laereruddannelsen-i-globalt-perspektiv.-Et-komparativt-studie.pdf
Wetherell, M. & Potter, J. (1987): Discourse and social phychology: Beyond Attitudes and Behaviour. London: SAGE.
White, S. & Forgasz, R. (2016). The Practicum: The Place of Experience? I: Loughran, J. & Hamilton, M. L. (red.). International Handbook of Teacher Education (s. 231-266). Vol. 1. Springer.

This work is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License.